Hvidhalehjorte er meget sky dyr. Når de bliver skræmt, vifter de frem og tilbage med halen.

Ordet „kænguru“ stammer fra de australske urbeboeres sprog, de såkaldte aboriginals. Det betyder noget i retning af „jeg forstår ikke“ og var svaret på den britiske søfarer James Cooks spørgsmål, hvad det dog var for et dyr. Hvilken misforståelse! I deres bagben har pungdyrene en slags gummibånd. Det sørger for, at bagbenene farer op ved hvert spring. Jo hurtigere en kænguru hopper, desto længere bliver den „katapulteret“ fremad og desto mindre energi forbruger den. Selv om den når en hæsblæsende hastighed på 64 km/t, er der ét, den ikke kan: gå baglæns.

Hos løverne er det næsten kun hunnerne, der går på jagt.

Dovendyret tilbringer næsten hele sit liv i træerne i de tropiske regnskove. Med sine buede kløer sidder den sikkert på grenene. Da den altid hænger i grenene med hovedet nedad, har dovendyret ikke sin pels-skilning på hovedet eller ryggen, men på maven. Så løber regnen bedre af.

Despite the camouflage spots in their fur, giraffes do not always remain undetected by predators. But they know to defend themselves and can kick really hard with their front hooves. They mainly do this if they want to protect their young, because the ad

isbjørn er håndmalet og meget detaljeret. Man kan fornemme hvert enkelt hårstrå og de store poter. Det er det, kan og det gør legen med dyrene så meget sjovere. Som taget direkte fra isen på Antarktis, får du her den store isbjørn fra schleich. Det er ikke til at se med det blotte øje, men isbjørnens pels består af gennemsigtige hule hårstrå. Sollyset opvarmer hvert enkelt hårs hulrum og dens sorte hud holder på varmen indenunder. Det er på den måde isbjørnen kan klare de ned til 50 minusgrader på Antarktis. Isbjørnen er et stort dyr - nærmere betegnet jordens største landrovdyr. Den største isbjørn man har fundet indtil nu vejede 1002 kg. Normalt vejer en han isbjørn op til 800 kg. Isbjørnen lever primært af sæler, som den fanger ude på havisen. Den venter ved sælernes åndehuller i isen, og snupper sælen når den skal op for at trække luft. Isbjørnen måler 12,2 x 5,7 x 7,2cm.

Pandaungen kigger nysgerrigt ud af sine sorte skinnende øjne. Den strækker sit fede hoved og vrikker lidt med sine små, sorte ører. Var det noget, den hørte? Måske leder den efter sin mor, kæmpepandaen. Lige nu har hun travlt med at fouragere i bambusskoven. Der er et par skove i Kina, hvor pandaungen føler sig hjemme. Lige så godt, for den lille panda elsker allerede at spise bambusskud.

Hvad er det, der rasler?

Nu en høj smaskelyd. Den søde vaskebjørn har afsløret sig selv. Den er igen på jagt og har sikkert fundet en godbid.

Den ser så sød ud, at man simpelthen ikke kan være sur på den. Når den ikke smasker med læberne, er det natlige rovdyr med den karakteristiske ansigtsmaske normalt stille om natten.

Dens grå pels er den perfekte camouflage. Om dagen gemmer den sig i sin hule i træet. Den frække grævling hviler sig der, indtil sit næste angreb.

Fra 3 år.

Den imponerende elgko tager sig kærligt af sin lille kalv. Hun ammer den flere gange om dagen. Moren er nødt til at spise masser af frisk græs for at holde sig stærk. Hun strækker sin lange mule op i luften og vejrer for at finde en frodig eng. Da hun får færten af saftigt græs, vandrer hun af sted med lange skridt gennem skoven, og kalven følger med.

Med sit typiske sorte og hvide pelsmønster er kæmpepandaen en rigtig skønhed. Dens ben og skuldre er sorte, ryggen og hovedet er hvide. Dens små ører og næseparti er særligt søde, og pelsen omkring øjnene er sort. Sikke et fantastisk udseende!

Blåhvalen er et imponerende dyr. Faktisk er blåhvalen jordens største pattedyr. Til sammenligning vejer blåhvalens hjerte det samme som en fuldvoksen gorilla - nemlig 180 kg. formår at levendegøre den smukke blåhval. figurer er håndmalede og utroligt detaljerede. Vidste du at når blåhvalen puster sit åndehul fri, opstår der en 9 meter høj vandstråle. Hval figuren måler 28 x 6,7 x 11 cm.

Det siges, at ulve hyler mod månen, men deres lyde har til formål at kommunikere med hinanden.

schleich-figurerne er alle nøjagtigt modellerede indtil mindste detalje, omhyggeligt håndmalede og står for leg af pædagogisk høj kvalitet. Hangorillaer hamrer tit med deres næver ind på brystet. Hermed vil de vise, hvem der er den stærkeste i gruppen. Det kan dog også fungere som en slags hilsen. Gorillaer går ikke på indersiden af deres hænder, men på knoerne. Derfor kalder man dem også knogængere.

Koalas are quite the sleepy heads. They spend about 14 hours each day taking extensive naps. The rest of the time, they are busy eating eucalyptus leaves. They consume about a kilogram of them every day. They are very picky and will only go for 12 of the about 300 eucalyptus species.

Disse pingvinunger er ret vilde! Den ældre pingvin kan bare ikke få nok af is-rutsjebanen. Igen og igen suser den ned ad den glatte is-sliske. Og plask – så lander den i vandet. Den svømmer hurtigt tilbage til isflagen med rutsjebanen. Vent, hvad er det for en knasende lyd? Åh, den lille pingvinkylling er ved at klække ud af sit æg! Den vil også gerne have det sjovt i pingvinfamilien med det samme. Se, hvor sød den er, når den vralter akavet op ad skråningen for at komme hen til is-vippen.

Lige efter fødslen har løveunger en sandfarvet pels med mørke, runde pletter. De er godt camoufleret i savannen. I de første fire til seks uger bliver de i en hule. Når de er omkring tre måneder gamle, er de stærke nok til at følge deres mor, uanset hvor hun går hen.

Bæltedyret er umiskendeligt, og dets navn beskriver den godt. Dens tykke skællede panser består af flere bælter, der løber langs hele kroppen. Den ser ret nuttet ud. Især når den løber adræt gennem ørkenen på sine korte ben. Den har sikkert opsporet en lækkerbisken med sin følsomme næse. Den kan bedst lide at spise insekter. Når den graver dem op fra deres underjordiske skjulesteder, kan bæltedyret holde vejret i op til seks minutter! Efter den præstation må vi indrømme, at den har fortjent sit måltid.

Med stor dygtighed klamrer hyacintaraen sig fast til træets bark. Ved hjælp af sine kraftige kløer og næbbet klatrer papegøjen op ad træstammen på ingen tid. Hvor mon den skal hen? Ah, den har spottet nogle lækre nødder, der hænger højt oppe i træet! En af dens livretter! Den smukke hyacintara har en lyseblå fjerdragt med gyldengul hud omkring næbbet og øjnene. Det står i smuk kontrast til den farvestrålende fjerdragt!

The Indian rhinoceros lives in Northeast India. Its thick folds of skin make it unmistakable, as though it were wearing thick armour. Contrary to its African relatives, however, it is very calm and peaceful. It spends most of its time eating grass, twigs, leaves, branches, and fruits.

Er det meningen, at flodheste skal være her? Der er ikke noget at se.

Ja, der! Kun de små ører og næseborene kigger op af vandet.

Flodhesten slumrer der med velbehag og køler sig ned. Den afrikanske sol kan være ret varm.

Den grå kæmpe foretrækker derfor at tilbringe sin tid i vandet. Her bevæger den sig næsten vægtløst – og det med denne massive krop!

Den kommer kun i land om natten for at græsse på en eng. Den trasker rundt med sin tunge krop på korte ben.

Men det skal ikke undervurderes. Flodhesten kan også få en hel del fart på land, når den først er i bevægelse. Pas på!

Fra 3 år.

Den amerikanske sortbjørn vandrer roligt gennem skoven. Hvor skal den hen? Den er sikkert på udkig efter mad som sædvanlig. På grund af sin imponerende størrelse er den næsten altid sulten. Dens yndlingshobby er at fiske. Der står den midt i floden og fanger behændigt en laks med sine mægtige poter. Hvis den er rigtig heldig, kan den måske endda finde noget honning i et hult træ. Dens tykke, stive pels gør det næsten umuligt for bierne at trænge igennem for at stikke den.

Den japanske makak-abe ser så rar ud! Det ser næsten ud til, at den smiler, når den lægger sit buskede hoved med det lille rødlige ansigt på skrå: Har du en godbid til mig? Hvem kan modstå det! Lige som alle andre aber elsker denne makak-abe frisk frugt. Hvis det er sød frugt, såsom banan, elsker den det endnu mere. Den japanske makak er nysgerrig, selskabelig og elsker at få nye venner. Når den har lært dig at kende, vil den helt sikkert lade dig stryge dens tykke, lodne ryg.

Den amerikanske ulv løfter næsen i vinden og spidser opmærksomt sine spidse ører. Kunne han lugte noget?

Han kalder flokken sammen med et hyl – det er tid til at gå på jagt!

Ulven forfølger lydløst sit bytte. Han er ikke alene. Han ved, at hans flok er tæt på.

Side om side strejfer de rundt i vildmarken og omringer deres bytte. De kan endda klare sig mod de meget større bisoner. Sammen er de stærke!

Fra 3 år.

Op lille Hans, op at slå på tromme! Koalamoren og hendes baby fra WILD LIFE står op, længe før dit vækkeur ringer. Allerede tidligt om morgen tager koalamoren og hendes baby af sted, så de kan spise morgenmad, før solen står op. Helst eukalyptus, eukalyptus eller eukalyptus. Puha, det er et svært ord at udtale! Især hvis du siger det meget hurtigt flere gange i træk. Hvor mange gange kan du sige det rigtigt? Den unge koala behøver ikke engang et bord for at spise eu-ka-lyp-tus. Han lægger det bare på sin mors ryg. Familien bor forresten i et træ – eller oven på dit skab. Koalamoren kan med sine stærke fingre nemt holde fast i næsten alt og nyde udsigten. Og barnet kan holde fast i sin mor. Måske kan du lade moren holde fast i dig også, for så bliver udsigten meget bedre!

Den søde kapivara ligner lidt et ekstra stort marsvin. Med sin runde krop kan den bevæge sig behændigt.

Gnaveren er altid på udkig efter vandplanter, fordi den elsker at spise dem.

Den har spottet et par godbidder på stranden – lad os komme af sted!

Dens venner fra kapivara-gruppen har også opdaget det smukke fodersted og er på vej. Sikke et festmåltid!

Fra 3 år.