Karetteskildpadden glider elegant gennem det caribiske hav. Den bruger sine forreste svømmefødder til at svømme elegant gennem bølgerne og ved, hvordan den skal udnytte strømmen. Hvis du er heldig nok til at møde denne skønhed, mens du dykker, vil du helt sikkert aldrig glemme det! Du har gode chancer for at møde dette gådefulde havdyr i nærheden af koralrev. Det er der, hvor de svampe, den elsker at spise, vokser. Med sit spidse næb plukker den fint planterne fra korallerne og nyder sit måltid.

Dromedaren fra schleich® WILD LIFE har ligesom i naturen kun én pukkel. Den er også kendt som en enpuklet kamel.

Kæmpeskildpadderne er landskildpadder, der kan veje over 400 kg. Ligesom denne kæmpeskildpadde fra WILD LIFE har de meget korte, men meget stærke ben, som de bruger til at bevæge sig rundt med på deres søgen efter friske græs og urter. Disse reptiler kan opnå en høj alder; i den frie natur kan de sagtens blive over 100 år gamle.

Surikaten står stille som en statue og holder øje.

Kun dens spidse næse rykker fra tid til anden for at lugte.

Var der noget, der bevægede sig i det høje græs?

De andre klanmedlemmer graver lystigt efter insekter, mens denne surikat holder vagt. Modig!

Når der er fare på færde, udsender den et skingert kald for at advare de andre.

Men denne gang er alt stille. Langsomt bliver den også sulten. Tid til at dykke ned i gruppens travlhed. Måske finder den en fed bille?

Fra 3 år.

Rensdyr er en hjorteart, der færdes i store flokke i Nordamerikas, Nordeuropas og Nordasiens kolde egne. I naturen får de - som rensdyret fra WILD LIFE, et gevir med stænger. De er den eneste hjorteart, hvor også hinderne bærer gevir. Deres hove er også noget særligt: De er meget brede og spredes, når dyret går eller løber. Derved høres en karakteristisk knæklyd.

Fugleedderkopper hører til de største edderkopper i verden.

Påfuglen er uden tvivl gårdens mest elegante beboer.

Med hovedet højt hævet går den majestætisk hen over gårdspladsen. Den ved præcis, hvor smuk den er.

Den bærer sin lange hals udstrakt og balancerer en dejlig fjerkrone på sit lille hoved.

Den laver et fantastisk hjul af sine lange halefjer, så du kan se de farverige fjer i blå, grøn og guld. Selv hønsene er forbløffede – det kan deres hane ikke gøre!

Påfuglen kommer oprindeligt fra Indien, men den føler sig også hjemme hos Farmer Paul, så længe den har plads nok til at vise sig frem.

Fra 3 år.

Ørr-Ørr! Man kan høre søløvens gennemtrængende kald. Tid til at spise! Den ligger på en sten med hovedet højt hævet.

For et øjeblik siden lod den solen skinne på sin tykke, brune pels. Men appetitten er begyndt at melde sig, så den går direkte ud i havet igen.

Der er den i sit rette element. Den er frygtet som jæger!

Fra 3 år.

Den sorte og hvide Indri åbner opmærksomt sine gule knapøjne og lytter opmærksomt. Den sidder på alle fire og venter på sin tur. Indris’ berømte morgensange på Madagaskar er lige begyndt. Den vil selvfølgelig gerne være med! Hver morgen synger vennerne smukke, melodiske sange. De kan høres op til to kilometer væk. De nyder at synge. De bruger også sang til at markere deres territorium og kommunikere med hinanden. Shh, koncerten er ved at begynde!

Holder hunbonoboen frokostpause? Hun sidder bare der og hviler hænderne på knæene. Måske det er fordi, hun savner sine legekammerater. Bonoboer er meget selskabelige og bryder sig ikke om at være alene. Hunbonoboen foretrækker at tilbringe tid sammen med sin familie og selvfølgelig sine venner. Hvor er de alle blevet af? Måske der snart kommer nogen, som kan holde hende med selskab.

schleich-figurerne er alle nøjagtigt modellerede indtil mindste detalje, omhyggeligt håndmalede og står for leg af pædagogisk høj kvalitet. Jaguarer og leoparder med sort pels kaldes sorte pantere. Trods den mørke pels har disse rovdyr af kattefamilien stadig deres karakteristiske, prikkede mønster. Men fordi dette er lige så mørkt som pelsen, ser man det kun, når lyset falder på en bestemt måde.

Den nordatlantiske bardehval svømmer langsomt gennem havet med sine små frontflipper. Den holder sin store krop på rette kurs med sin brede, tværgående halefinne. Den svømmer kun omkring 8 km i timen. Den svømmer langsomt, for mens den glider gennem vandet, filtrerer den små krabber og fisk kaldet Krill gennem sien i munden, som den så spiser med velbehag. Et fuldt måltid tager ret lang tid for en kæmpe som ham. Havgiganten vejer trods alt op til 100 tons, så dens appetit på krill er uendelig!

Stenbukken klatrer op og ned mellem de høje bjergklipper med stor dygtighed. Når stenbukken forsigtigt sætter sine fine hove med blikket rettet på stien, kan den bevæge sig ubesværet gennem alpernes vanskelige terræn. Den gør det mere selvsikkert end noget andet pattedyr her. Den kan nemt nå op i 3.500 meters højde! Men når den bliver sulten, går den som regel ned igen fra de høje højder, for de saftige alpeenge med de velsmagende urter ligger almindeligvis længere nede.

Den frække gepardunge ser så sød ud med sine perlende små øjne og sorte, opstoppersnude. Ved fødslen vejer den kun 300 gram, men nu har den allerede haft lidt tid til at vokse. Man kan med det samme se, at det er en gepardunge, på grund af de typiske sorte pletter. Den løfter legesygt en pote – jeg tror, den vil fange noget. Måske et blad, der flyver i vinden? Eller har nogen kastet et garnnøgle?

Tigerens striber er lige så varierede og unikke som fingeraftryk. Selv huden under pelsen er stribet. Ved første øjekast synes det påfaldende mønster ikke at være nogen fordel. Tigeren ønsker trods alt ikke at blive opdaget af sit bytte med det samme. Når tigeren går på jagt i tusmørket, er den dog perfekt camoufleret med sine striber. Så ser det ud som højt græs, der bevæger sig i vinden, eller som flygtige skygger. I modsætning til mange andre kattedyr og store katte, er tigeren god til at svømme, og den kan lide det. Derfor er vandet ikke sikkert for mange byttedyr.

Den lille arktiske ulveunge ser for sød ud. Den har allerede pels lige så tyk som de voksne, fordi den også skal holde varmen i Arktis. Men i stedet for at være snehvid, er dens pels cremefarvet. Det betyder, at den stadig er godt camoufleret, men dens mor kan bedre se den. Se hvilke lyseblå hvalpeøjne den har! Kom og leg med mig!

Bisonen er det største pattedyr i Nordamerika, og denne tyr her er et særligt smukt eksempel. Han står selvsikkert på den frodige eng med stærke ben og græsser med langsom velbehag. Pludselig rykker hans hoved op. Var det noget han hørte? Bisonen vender sit store hoved til siden og kigger ud over den brede slette. Intet der. Han fortsætter med at græsse på. Denne store fyr er ret fredelig. Men hvis han skal, forsvarer han sig selv og sin flok modigt. Hvad du mindst ville forvente: Han kan endda løbe rigtig hurtigt. Bison kan nå hastigheder på op til 56 km i timen! Når de først tager fart, skynder de sig mod deres modstandere som en lavine af hove. Heldigvis sker det kun i en nødsituation.

Den europæiske løvfrø vokser kun til en størrelse på tre til fire centimeter. Selvom den er så lille, er den svær at gå glip af på grund af dens lyse grønne farve. Kun maven er lysebrun til cremefarvet. En slående mørkebrun stribe løber fra dens flade, brede næseparti forbi øjet over hele siden. Det gør løvfrøen nem at genkende. Sikke en smuk fyr!

Uh se, en ildsalamander! Enhver, der får øje på denne særligt smukke padde i skoven eller langs vandløb, kan anse sig selv for at være heldig. For det meste foretrækker den at bevæge sig rundt om natten. Om dagen gemmer den sig gerne i et hul i jorden eller i en hule. På grund af dens bemærkelsesværdige sorte og gule mønster holder de fleste dyr sig på afstand. De ved, at det er en advarsel om, at den kan være giftig. Dette eksemplar kan dog klappes af venner uden fare.

Flot og livagtig spækhugger fra schleich. Den store tandhval er nem at kende på sine sorte og hvide farvetegninger. De tjener faktisk et formål. Den hvide bug gør nemlig at dyr der svømmer under hvalen ikke kan se den. Det selvom spækhuggeren er et meget stort dyr, helt op til 9 meter lang kan den blive og vejer mellem 5 og 9 ton. Den store Spækhugger er heldigvis ikke ligeså farlig som den rigtige spækhugger - også kaldet killer whale på engelsk. Hvalen spiser spiser op til 250 kg. fisk og havdyr om dagen. En spækhugger er en meget social hval. Den lever, rejser og jager i flok - gerne store familieflokke. Vidste du at spækhuggeren hører til delfinfamilien? Hvalen måler 20,2 x 7,8 x 10,6 cm.

Forskeren er for glad for at tage på ekskursion. Undervejs i naturen kan man opleve meget! Derfor er hans rygsæk altid pakket og klar til et nyt eventyr. Lige nu er han på farten i den asiatiske jungle. Han leder efter asiatiske elefanter. Han kigger i kikkerten og afsøger området. Der – mellem træerne var der noget, der bevægede sig! Han kigger nærmere og ganske rigtigt: Langsomt dukker en elefantunge frem mellem træerne. Forskeren holder vejret i spænding. Han skal være helt rolig, så han ikke skræmmer den væk! Fra 4 år.

Hvidhalet dådyr

Elefanter er kendte for at være tykhudede. Men deres hud er så følsom, at de faktisk kan blive solskoldede. Det er derfor, at elefanter tit kaster flere lag mudder ud over sig. Denne behagelige "afkølende pakke" bekæmper også den brændende varme. Elefanter hører ikke bedre end andre dyr med deres enorme ører, men de hjælper dem med at klare den afrikanske varme. Når de vifter med ørerne, køles blodet ned og frisker dem op.

Zebraer lever i den afrikanske savanne; de hører til hestefamilien. Hvert enkelt individ råder over et unikt sort og hvidt stribemønster i sin pels. Sågar manken er stribet.

Mønstret har flere formål. Det kamuflerer zebraen, forvirrer rovdyrene, forsvarer dyret mod stikkende insekter, gør varmen mere udholdelig og hjælper de enkelte dyr til at genkende hinanden.

Giraf-tyre er så store, at de kan stikke deres hoved gennem vinduet på anden sal i en bygning og sige "hej". Deres tunge er op til 50 centimeter lang, er ufølsom over for stikkende blade, og har en usædvanlig farve: den er mørkeblå. Denne farve bidrager til at beskytte den mod solskoldning, når giraffen bruger den til at vikle rundt om og plukke blade. Selv dyr så store som giraffer har behov for at sove mellem måltiderne. Når der ikke er fare på færde, lægger de sig ned og får en lur, men i ørkenen sover de normalt stående.